Cool klassiker med skøn overflade
Der er noget dragende over Siena. For selvom køkkenet med dets italiensk-inspirerede minimalisme måske ikke gør meget væsen af sig ved første øjekast, indbyder det alligevel til at blive både betragtet, beundret og berørt. Når du forsigtigt lader en håndflade stryge hen over den bløde og soft-matte overflade, forstår du pludselig, at Siena er helt sig egen. Noget ganske særligt, lige meget hvilken bygge- og indretningsstil du vil have det til at passe ind i. Nyt, gammelt, klassisk, avantgarde, rustikt, romantisk. Alle låger er åbne. Så kom ind, og fortæl os, hvad Siena skal være hos dig.
Certificeringer
Siena er dokumenteret efter en af verdens førende miljøcertificeringer:
- BREEAM-NOR
Specifikationer
- Materiale: 18 mm MDF / Lak
Vedligehold
Høj-kvalitets lak opnår fuld stabilitet efter fuldstændig hærdning. Undgå derfor kontakt med vand, alkohol eller materialer der kan give ridser, etc. indenfor de første 4 uger. I denne periode skal den lakerede overflade kun støves af med en blød fnugfri klud. Gnid ikke på overfladen, dette vil gøre en mat lak skinnende og samtidig er lakken statisk ladet, hvilket tiltrækker endnu mere støv. Efter omkring 4 uger, kan almindelig overfladerengøring udføres.
- Almindelig rengøring foretages med en ren klud opvredet i lunkent vand og tilsat lidt opvaskemiddel.
- Vask efter med rent vand med en ren opvredet klud for at fjerne eventuelle rester af rengøringsmiddel og derved undgå dannelse af striber.
- Tør altid overfladen efter med en almindelig blød fnugfri bomuldsklud. Spildte væsker skal altid rengøres straks.
- Ved lidt mere genstridige urenheder, kan evt glasrengøringsmiddel eller husholdningssprit anvendes. Test altid først rengøringsmidlerne på et mindre og ikke synligt område.
- Gentag herefter punkt 1-3.
Brug af organiske opløsningsmidler og vaskeskind kan danne striber, hvorfor dette generelt frarådes. Brug aldrig sæbespåner og brun sæbe på malede fronter.


Siena fås i alverdens farver
Den nedenfor viste BASIC farve er standard. Modellen kan endvidere males efter din smag og stil mod et tillæg. Med AUBO Scala kan du vælge din helt egen personlige farve blandt flere end 2000 unikke farver. Bliver det for vanskeligt at vælge, kan du trygt gå med én af vores toneangivende TREND-farver, som er vist her. Husk, at du yderligere kan underbygge din stil, når du vælger bordplade og greb. Bemærk, at NCS-koder er vejledende. Farverne angivet kan derfor variere alt efter glans, fabrikant, overflade og lysindfald. AUBO Scala Bliver det for vanskeligt at vælge, kan du trygt gå med én af vores toneangivende TREND-farver, som er vist her. Husk, at du yderligere kan underbygge din stil, når du vælger bordplade og greb. Bemærk, at NCS-koder er vejledende. Farverne angivet kan derfor variere alt efter glans, fabrikant, overflade og lysindfald.
- Exclusive Black
- Industrial Grey
- Royal Blue
- Leaf Green
- Twilight Grey
- Concrete Grey
- Stone Grey
- Cashmere Grey
- Blush Brown
- Hazel Brown
- Desert Sand
- Calm Blue
- Secret Green
- Lazy Yellow
- Siena
Soft-mat og eksklusiv
Når nye kunder træder ind hos en af AUBOs forhandlere og lader blikket vandre rundt i butikken, ender de næsten alle sammen med at stoppe op ved Siena. ”Dét er flot, det der!” lyder en typisk replik. Og så skal de som regel lige hen og røre for at mærke, om den soft-matte overflade holder, hvad den lover. Og det gør den. Siena er nemlig lakeret med en polyerurethanlak, der giver overfladerne et helt Kinderæg af attraktive egenskaber. Foruden det soft-matte og helt igennem eksklusive udtryk er lakken nemlig både ekstremt slidstærk og særdeles rengøringsvenlig.
Siena fås i klassisk hvid eller mod merpris i én af AUBO Scalas flere end 2000 unikke farver, så du kan få dit nye køkken med præcis det udtryk, du drømmer om.



Flere køkkener i samme stil
FAQ
Her finder du svar på de spørgsmål, vi oftest møder. Hos AUBO tror vi på vestjysk ordentlighed – det handler om tillid, omhu og at holde, hvad vi lover. Har du flere spørgsmål, er du altid velkommen til at booke et uforpligtende møde hos din lokale AUBO-forhandler.
Hvad koster et AUBO-køkken?
Prisen på et nyt AUBO-køkken afhænger naturligvis af størrelse, materialer, bordplade og tilvalg. Du kan komme godt i gang fra ca. 30.000 kr. og opad, mens de fleste løsninger lander mellem 50.000–150.000 kr. for elementer og sokler (ekskl. bordplade, hvidevarer og montering).
Vi har priseksempler på aubo.dk, men det bedste er at booke et møde – så får du et ærligt og skræddersyet tilbud til dit rum og dit budget.
Hvor lang tid tager det at få et nyt AUBO-køkken?
Fra første møde til færdigmonteret køkken tager det typisk 8–16 uger, afhængig af kompleksiteten. Vi giver dig en klar tidsplan hele vejen – fra design og produktion på fabrikken i Aulum til levering og montering. Vi holder, hvad vi lover.














